En AIS-sænder, som alle fartøj skal have ombord, gør det muligt at se hvor et fartøj befinder sig i realtid, og systemet kan også bruges i eftertid for at kartlægge fartøjets bevægelser. Dog havde Uc3 Nautilus ikke en AIS-sænder ombord, og det er ukendt nøjagtigt hvor i Øresundkanalen ubåden befandt sig mellem midnat den 10. August 2017 og klokken 10 næste formiddag. Dette vanskeliggør i stor grad søget efter den savnede journalist Kim Wall.

Eksisterende kystovervågningssystemer kan bruges til at genskabe ubådens bevægelser, men det kræver et stort analysearbejde. Dette udtaler Mats Nordin ved det svenske FOI – Totalförsvarets forskningsinstitut. Selv om systemerne på både svensk og dansk side kan have opfanget ubådens ekko skal signalerne både skilles fra andre fartøjer af samme størrelse, og sammenstilles for at kunne kartlægge hvor ubåden har været. Øresundskanalen er en af verdens mest trafikerede passager, og Nautilus vil i overflademodus tilsvare en almindelig fritidsbåd i størrelse. Når man tager med i betragtningen at ubåden også tidvis kan have været neddykket ser man at dette er en meget vanskelig opgave.

Nordin fortsætter med at beskrive hvordan man ved at kombinere ekkobilleder kan følge ubådens bevægelser fra havn. Men hvis ubåden dykker skal man finde et nyt ekko, der ikke har en historie. Et sådant analysearbejde kan tage flere uger eller endda måneder.

Dansk politi har sikret teknisk udstyr fra ombord i ubåden, og håber at kunne afdække en GPS-log. Dog er udstyret beskadiget efter at have været nedsænket i saltvand. En GPS-log forudsætter også at Nautilus har haft sit GPS-udstyr slået til, og at ubåden har været i overflademodus. For at kunne anslå et bevægelsesmønster i neddykket tilstand kan man kombinere information fra ubådens gyroskopiske kompas med beregnet hastighed og havstrømmernes påvirkning.

Sverige har erfaring med ubådsjagt ved hjælp af undervandsudstyr. Overvågningssystemet langs den svenske kyst blev tildels demonteret i 1990’erne, men efter 2014 er systemerne jævnligt blevet genopbygget og udbedret. Mats Nordin er en af Sveriges ledende eksperter på sådanne systemer. Han vil ikke gå nærmere ind på nøjagtig hvilke systemer der er på plads i Øresundskanalen, men understreger at en relativt lille ubåd på omkring 18 meter uanset vil være vanskelig at få øje på.
Uafhængigt af hvilket overvågningssystem man bruger, skal en ubåd identificeres ved hjælp af akustisk, magnetisk eller elektrisk signatur. Men da Øresund er så tungt trafikeret vil det være udfordrende at udskille en signatur fra al støj fra både luft og vand i omgivelserne, siger Nordin.

Danmarks undervands-overvågningssystem er fra 2004. Landet har ikke egne ubåde, men fagpersoner har bistået dansk politi med undersøgelserne af Uc3 Nautilus.